Til VIF´s medlemmer, instruktører, trænere, udvalgsmedlemmer, sponsorer,
frivillige hjælpere og øvrige samarbejdspartnere.
I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
Endnu et år er gået med fuld gang i VIF´s mange forskellige aktiviteter,
heldigvis uden coronanedlukninger.
Et år, hvor VIF har fået flere medlemmer. Man er begyndt at dyrke holdidræt
igen.
Et år, hvor det blev en våd, men godt besøgt, Morsø Festival, der gav et pænt
overskud foruden investering i et nyt scenegulv, nyt eludstyr og til at leje 2
telte, så endnu flere kunne komme i tørvejr. Over 200 frivillige hjælper til med
festivalen op til festival og efter festivalen.
Et år, hvor Slush Ice Diskoteket slog igennem for alvor. Næsten 500 børn og
unge møder op sammen med 50 frivillige til at hjælpe.
Et år med et brag af en Fest i Vest i februar, men desværre også aflysning af
julefrokosten for seniorerne og kun 140 til juleparty. Næste år spiller Kim og
Hallo op til en festlig aften.
Et år, hvor vi fik et ”Ungeudvalg” i VIF. De har allerede planlagt en filmaften i
december med julefilm og slush-ice og popcorn. Til næste år vil de lave ”et
døgn i hallen” og i maj en volleyturnering. Det udspringer af, at vi har haft
Frivillighedscentret og Morsø Ungdomsskole til at uddanne 10 unge fra 6.
klasse til bevægelsesvenner. En form for hjælpetrænere med nogle ekstra
sociale kompetencer. De fleste er allerede knyttet til hold på skolen og i VIF.
Et år hvor Lykkeliga udvidede med en ungdomsafdeling, så der nu er 25 børn
og unge på banen hver tirsdag.
Et år med et som sædvanligt godt samarbejde med SKF,
Sydvestmors Friskole, Børnehuset og foreningerne i området.
Dette resulterede i en fælles arbejdsdag i september, hvor
mange hjalp til uanset, hvor man hørte til.
Og hvad vil det nye år så bringe:
Masser af håndbold i vinterens løb. Som sædvanligt er der jo også
Påskestævne med masser af kampe, hvor lokale børne- og Ungdomshold fra
VIF deltager.
Badminton har den 14/1 2024 for første gang i mange år et ungdomsstævne
for U15 i et holdsamarbejde med Midtmors Sport.
En gymnastikopvisning med lokale hold, DGIs juniorhold, Blidstrup Efterskole
og Linedance.
VIF fejrer 25 års jubilæum i 2024. Der blev forud for stiftelsen af VIF på en
ekstraordinær generalforsamling d. 25/11 lavet en samarbejdsaftale mellem
KHR 76 og TOR & FM. Jubilæet vil blive markeret i efteråret 2024. Se VIF´s
hjemmeside efter sommerferien. Der er også været talt om at lave et festskrift
for de 25 år. Vil I være med, så kom med gode ideer.
P-pladsen ved hallen er kommet på Morsø Kommunes anlægsbudget i 2024. Et
udvalg har været samlet for at komme med indspark til projektet, men vi får
se, hvornår det bliver en realitet. Udvalget vil gerne have adskilt de gående og
de kørende fx ved at lave en stor buslomme og et nyt busskur på det grønne
areal op mod Næssundvej. Det vil give flere parkeringspladser, hvis det gamle
busskur bliver fjernet.